Teltopstilling til Fladbroløbet ved Judith

Teltopstilling. Jeg var for første gang med til at samle RFM´s telt til Fladbroløbet.

Vi mødtes dagen før løbet kl.14 på pladsen ved Himmelbovej. Jeg cyklede derud sammen med Hans J. langs diget i høj solskin. Da vi ankom til Himmelbovej, var Holger, Jørn L. og Bjarne allerede godt i gang. De havde samlet stængerne til taget. Så var det jo intet problem lige at få samlet det sidste…

Det gik forholdsmæssigt smertefrit, vil jeg sige; men jeg lærte da noget nyt – man lærer af sine fejl. Teltet blev samlet – mange stænger, små og store elastikstropper , pløkker, dutter m.m. Vi havde lidt udfordringer med to af siderne – den ene side vendte ”vrangen” udad – den anden, indgangs-partiet, vendte på hovedet… Men det opdagede vi hurtigt 🙂

VI hyggede os med at samle teltet, og Holger havde overblikket – for det meste 🙂 Teltet blev klar, og Jørn L. havde været så fremsynet at medbringe kolde drikke, som vi nød efterfølgende – Stig og Rita kom forbi og hilste på, inden de gik en tur i skoven. Så en hyggelig, meget varm og lærerig eftermiddag. Venlig hilsen Judith

PS. Jeg har fundet en vejledning om opstilling af teltet – måske kan vi bruge den som guideline næste år .

 

Forside

Comments are closed.