Rougsøløbet, søndag den 11. september 2016 /Lars Lindgaard
Efter den fælles opvarmning, suverænt ledet af Maria Sjøqvist, skød tidligere borgmester Torben Jensen det 14. Rougsøløb i gang.
Vejrguderne var os meget venligt stemt, denne søndag, så de 255 startende løbere havde god mulighed for at nyde naturen fra de 3 ruter(4km,6,8km,11km). Der gennemførte 242 løbere.
Deltog selv på 11 km ruten som gik gennem Nørager by ud til Fjeld skov og rundt om Langsø, som ligger i skoven og hjem igen. Det var et godt gennemført arrangement, hvor der ikke er anledning til kritik af noget, undtaget at vi til næste år måske skal stille med flere løbere fra RFM, men det må vi jo se til når tiden nærmer sig.
Lars Lindgaard