Der har været mange løb for mig denne sommer, bl.a. halvmaraton (HM) i Århus hvor jeg var med for første, men ikke sidste gang. Det var en folkefest, som jeg blev “båret” igennem.
Så har der været HM i Bønnerup d. 13/7 og Is-løbet nr. 2 (HM) i Fjellerup d. 23/7. Alle gange synes jeg det har været godt, men vi har nok også været heldige med vejret, ikke for varmt. Så alt i alt synes jeg, at det i øjeblikket går godt for mig. Jeg vil lige reklamere for Is-HM i Fjellerup d. 8/10 for dem, som ikke skal til London. Det er et løb på 3 1/2 omgang på flad rute og på asfalt. Der kan også løbes 6 og 10 km. Der er isvaffel som belønning, og man får medalje og diplom. Læs mere på
http://www.motionslob.dk/l%C3%B8bskalender/l%C3%B8b-halvmaraton.
Håber I ellers har haft en god sommer, hvor I end har været – med eller uden sol,men måske med nogle km i benene. / Rita Hansen