Lørdag den 15. september deltog Hans, Thorkild H., Casper og jeg i Molsløbet. Det er 3. gang, jeg deltager – alle gange på 11.4 km. De 3 herrer deltog også på denne distance. Men der var også mulighed for at kunne deltage på andre distancer: 4,2 km – 6 km – HM og Marathon.
Vi var heldige med vejret – det var perfekt til løb i flot natur og med enestående udsigt, når man havde kæmpet sig op på toppen af Trehøje 🙂 – som forøvrigt ligger 127 m.o.h.
Nogle af stierne var lidt udfordrende og man skulle holde tungen lige i munden – der var sten og ujævnheder i visse områder på 11.4 km ruten. Molsløbet kunne være et forslag til gratisløb i klubben, synes jeg 🙂 – da der er mulighed for at deltage på alle niveauer.