Moesgaard trail 2019 ved Annette M

I år var vi fire løbere, som deltog i Moesgaard Trail.

Judith, Jens, Birgit og jeg var klar søndag ved Museet. Hans måtte desværre melde fra, da han var blevet syg. Det var en kold søndag formiddag; men heldigvis blev der serveret gratis kaffe, og vi fik sammen med vores startnummer udleveret et tæppe, som vi kunne varme os lidt med.

Løbet er delt op i 3 forskellige ruter på 5 km, hvor man kommer tilbage til start og her vælger om man vil fortsætte på runde 2 og 3.

Jens var skadet, men kom igennem runde 1, Birgit og jeg løb to runder, Judith tog alle tre runder og fik fornøjelsen af en tur igennem Giber Å på sidste runde. På den første tur går ruten op over taget på museet – her er en god stigning, og så er man igang…

Efter løbet fik vi varm suppe og kunne nyde den flotte natur ved museet, inden turen gik hjem igen.

Jeg håber, at flere kunne tænke sig at prøve kræfter med turen næste år. Det er virkelig en flot tur, hvor man ikke skal se på sin tid, men nyde turen igennem den flotte natur og på de udfordrende stier. Annette M

Forside

Comments are closed.