I Forms kvindeløb

I FORMs kvindeløb den 24/4 2010 oplevet af Helle Gnudtzmann.

På en af forårets første rigtige solskinsdage tog jeg alene til I Forms kvindeløb i Århus.

På den store inderkreds på Jysk Væddeløbsbanen spillede et hyggeligt jazzorkester og man kunne sætte sig ved borde og købe mad og drikke. Området er stort nok til at man kan tage familien med og placere dem på et tæppe. Det var dog svært at finde en parkeringsplads imellem de 6.500 deltagere, så man bør tage hjemmefra i god tid.

Starten gik på væddeløbsbanen og fortsatte en halv omgang i støvet. Videre ud i skoven omkring NRGi park og Friheden inden de fem km gik tilbage igennem tunnellen og ind i på det grønne areal indenfor væddeløbsbanen.

Jeg startede desværre i 6. startgruppe, men der var overhovedet ingen problemer med at komme frem. Alle veje i områder var spærret, så vi kunne om nødvendigt løbe på vejen. Da løbet var overstået ventede en taske med div. godter. Heriblandt en T-shirt i årets farve og matchende (lilla) sokker fra New line, seneste udgave af i FORM, smoothie, 500 g. gulerødder, sæbe, shampoo, tyggegummi og rugbrød, alt sammen til at tage med hjem. Desuden var der den sædvanlige forplejning med vand, saft og frugt. Der var boder med gode tilbud og en mulighed for at få håndmasssage eller deltage i konkurrencer.

Det var første gang jeg deltog i dette løb, som nu har fundet sted 3 gange, og jeg er positivt overrasket over arrangementet. Det var hyggeligt, godt afmærket og der var gode sponsorer, som sørgede for den fine goodiebag. Dog en lidt kedelig rute, hvis man er vant til at deltage i løb i nærheden af Århus stadion, men interessant ramme med usædvanlig start og mål.

Først i mål var i øvrigt Gitte Karlshøj på 18.00. Jeg blev nr. 1311. Tjek Århus motions hjemmeside for yderligere informationer.

Feminas kvindeløb bliver mit næste kvindeløb. Det finder sted den 9. maj.


Comments are closed.