Man behøver ikke løbe meget langt, selvom man er på Langeland

Landskabet på den sydlige del af Langeland,

hvor en uge af sommerferien i år blev tilbragt i sommerhus, er fyldt med sjove rundpuldede ”hatbakker”, fantastisk flotte fuglereservater i områder med søer og moser, små skovområder og store åbne græssletter med vilde heste.

Da egnen tillige har et fint vedligeholdt stisystem var det naturligvis oplagt at udforske denne herlige del af Danmark til fods. Ifølge Garmin blev det til 26 km løb og tilsvarende traveture.

Og på samme måde som det lejlighedsvist også finder sted i Fussing blev den fysiske aktivitet hver gang afsluttet med en svømmetur i dejligt friske bølger. Det blev heldigvis ikke til alene-løbeture, for både Kirsten Hviid og min bror og svigerinde, som besøgte os et par dage, havde alle husket løbeskoene.

/Sven Grove Jørgensen

Forside

Comments are closed.