Dagen efter City Stafet løb jeg DHL, og jeg havde overbevist mig selv om, at det ville blive barnemad i forhold til City Stafetten, da der nu kun var én bakke . Men jeg blev meget klogere, og årsagen var uden tvivl regnen, som silede ned, og alle deltagere var drivvåde allerede inden start. Og der var mudder overalt.
Som bekendt havde man i år vendt ruten om, og man skulle derfor starte med at løbe op ad en bakke, og selv om jeg løb som nr. 2, var den allerede så glat, at den hindrede mange i at løbe i deres normale tempo. Samme problem med mudderet på stierne i skoven. Men trods regnen var stem-ningen høj. Jeg løb på 35 min., og omstændighederne taget i betragtning er det vel OK.
Og alle grill mestrene, som ikke havde en pavillon over deres grill, kæmpede en kamp for at få lidt kød grillet, og for de fleste lykkedes det først ved 20 tiden, hvor der blev lidt ophold i regnen. Men igen tæller oplevelsen også her meget – det er jo et fantastisk arrangement med masser af høj stemning!
Men den oplevelse går jo tabt, når man slutter på arbejdsmarkedet – med mindre Randers Freja Motion finder på at stille hold til DHL. Lene Nielsen.