Jette Amtkjær Nielsen skriver om deltagelse i Sun Moone Lake Marathon 2016 i Taiwan

Sun Moone Lake Marathon november 2016 i Taiwan blev med sine 1.000 højdemeter det hårdeste maratonløb, jeg har gennemført.

Løbet blev skudt i gang tidligt på dagen på grund af varmen. Luftfugtigheden var voldsom. Allerede efter 1 km kom den første stigning, og jeg var klar over, at tiden ikke var væsentlig – kun om det kunne lade sig gøre at gennemføre. Med Katrine på sidelinjen på cykel og med opmuntrende tilråb lykkedes det at gennemføre samt at komme på podiet som nr. 1 i min aldersgruppe. Jeg var den eneste +60 i dette løb. Der var 2.500, der løb 29 km rundt om søen, og vi var ca. 900, der løb maraton – heraf 100 kvinder.

Sun Moone Lake Marathon krævede ekstraordinær træning, idet løbet var lidt ud over det sædvanlige. Hvor meget gik først op for mig dagen før.

Heldigvis var min træning til løbet påbegyndt allerede i juli måned med løb på trapper, løb på skibakken i Dyrehaven samt utallige ture til Fussing. Min deltagelse i Marselis halvmaraton samt Moesgaard Trail var helt bestemt medvirkende til, at jeg kunne gennemføre løbet. Udover løbetræning har jeg været i fitnesscenteret ca. 2 gange om ugen. Jeg brugte 3 mdr. på forholdsvis hård træning (min alder taget i betragtning) og kan så med tilfredshed konkludere, at det lønnede sig.

Forside

Comments are closed.