Et løb, hvor slapsvansene for længst er gået over til 1 eller 2 af mulige 3 omgange—indrømmet, det kan være hårdt; men det er egentlig også sjovt.
På vej dertil kom jeg til at tænke på dengang, det REGNEDE og jeg styrtede på den våde Bro og slog mig, så jeg ikke kunne løbe.
I år var jeg shanghajet til at være bagstopper og løbe bag de sidste. Muligheden for at der kunne være kvinder, der skulle skubbes op ad bakken, fik mig til at slå til. Starten gik planmæssigt og alle startede, uanset antal omgange. Løbende og gående – jeg fulgte som det tynde øl bagerst – det var svært at hold sig bagerst, da nogle fartdjævle var 45 min. om 1.omgang. Men det var nu fint nok, og de sidste på 3 omgange kom i mål på noget over en time – og så var der dem, der løb rigtig hurtigt.
Løbet blev afviklet uden uheld og præmierne blev fordelt – Deltagerantallet var over de 200. Vejret var herligt sensommervejr med solskin og en tør rute. Efter løbet gav sponsor pølser, og man hyggede sig i solskinnet. Herligt at se, dat er var mange børn, der havde en oplevelse – der var både medaljer og slikposer.
Så kom jeg til at tænke på dengang, vi havde børnebørn med:
-Vi vandt ikke, fordi Troels tabte sutten, og Birgitte måtte stoppe for at samle op
-Da Emma skulle løbe med sin mor, kom hun først i mål og råbte: løb nu til mor