Så kom dagen den 18. maj, hvor jeg skulle løbe HM i Göteborg – verdens største. Stig var med som “hepper og support”. Det siges, at der var tilmeldt ca.60.000; men der var også børneløb og city løb.
Turen til Frederikshavn var i egen bil, og ved færgen fik vi startnummer m.m. Spurto stod for til-melding, buskørsel og hjælp hvis der var behov – fin service. Jeg var måske nok lidt nervøs for, om det hele ikke kunne nås; men vi ankom sammen med ca.75 andre fra Danmark og blev “læsset” ud i mylderet.
Selve løbet startede kl. 13; men vi måtte vente til kl. 14.43, og det var meget præcist. Min gruppen var nr 13 i samme start. Der var i alt 31 grupper med knap 2000 i hver. Så kom start linien til syne, og af sted det gik (løb). Vejret var rigtig “løbevejr” – svag vind og overskyet. Solen kom først frem sent på ruten.
Jeg fandt mit tempo, og efter ca 5 km var der en stigning op til broen, som førte over på den anden side, hvor der som på hele ruten var masser af heppere og musik bands. Jeg måtte dog ind imellem sætte tempoet lidt ned eller gå. Det var lidt vanskeligt at komme frem nogle steder. Så igen kom der en stigning, og nu var det ved ca. 20 km, og den sidst km blev langsom.
Men alt i alt var det ok med min tid (2:04:22) og nr. 37/277 i min kvinde gruppe – total nr. 20564.
Turen hjemad var igen med bus, færge og egen bil. Snakken gik lystigt med andre løbere fra forskellige klubber. Dette var et af de løb, som jeg bare måtte have i bogen.
Rita