Fladbroløbet den 7. maj ved Judith

Så blev det igen tid til at deltage i det traditionelle Fladbroløb –som blev afholdt for 43. gang.

Der deltog 37 medlemmer fra klubben:

WALK 10 personer

5,6 KM løb 9 personer

10,4 KM løb 18 personer

2 tilmeldte medlemmer deltog ikke – Jens A. var ude for et uforskyldt trafikuheld dagen før – som han heldigvis slap forholdsvis uskadt fra.

Vejret var perfekt løbevejr. Jeg fulgtes igen med Hans J. til Fladbro. Han hentede mig på Kærgade, og vi cyklede på vores dejlige Bikes – via Vorup Enge og over broen langs diget til Fladbro.

Kl. 10 var løberne til 10.4 km blevet varmet op og klar til løb. Jeg deltog selv i denne gruppe. Fulde af energi løb vi af sted. Golfbanen – ja – den er hård; men det gik jo fint – på den første runde i hvert fald Derefter ned ad Himmelbovej – godt guidet af PV– til højre ind i skoven – og så starter helvede Nu er det, at man skal tage sig sammen og ikke tænke på, at man kommer der een gang til!

Det går opad – opad og opad. Og en smule nedad… Så er kræfterne ved at være tilbage- og man er klar til at forcere bakken på Golfbanen igen… tror man ( læs troede jeg ) – men jeg måtte kapitulere. Da vi skulle til venstre op af det virkeligt stejle stykke, måtte jeg gå – overbeviste mig selv om, at det nok var en god ide, hvis jeg skulle holde hele løbet. Jeg satsede på en tid under een time; men kunne jo egenligt tage det meget stille og roligt – stjernetiden for min kategori er 1 time og 20 min.

På 2. omgang mødte vi løbere, som var sendt af sted på 5.6 km -samt walkere Og dermed blev ruten noget mere befærdet. Men alt i alt gik det fint med at deles om stierne.

Nåh, men godt i gang med 2. omgang – hårdt; men jeg følte at det skal nok gå ok… Så var jeg ca. 3 km fra mål – blev tiltalt af en meget god ven, kunne jeg høre… Hans J. ( 18 år ældre end mig) overhalede mig…

” Nu må du lige stramme dig an, Judith! ” sagde han – og væk var han…. 🙂

Men hvor synd for ham. Han havde glemt sit startnummer – og glemte at aktivere sit løbeur.. Så han er ikke registeret til løbet, og han har heller ingen tid hverken officiel eller uofficiel. Ærgerligt for dig… – Stram hjelmen, Hans Men cykelhjelmen af for dig! Det er godt gået/løbet! Jeg løb på 57.12 – og du var hurtigere! Du har helt sikkert vundet din aldersgruppe – det er jeg ikke i tvivl om .

Jeg har lavet lidt statistik på vores løb og walk. Og jeg kan konkludere at RFM klarer sig generelt godt.

Til Fladbroløbet 2017 var walkerne fra RFM blandt den første tredjedel af deltagerne ! Og her skal det lige nævnes, at Elin deltog på krykker – det ved alle vist allerede – efter en operation i sin fod om fredagen! Utroligt flot gået.

Løbere på ruten 5.6 km lå i top 45 % – altså pænt i den bedste halvdel.

Og løbere som deltog i 10.4 km lå lidt under 50 % . også flot.

I alle kategorier godt gået/løbet, taget vores gennemsnitlige alder i betragtning 😉

Fladbroløbet 2017 er gennemført – og for alle RFM deltagere godkendt

Tak for en dejlig dag!

Venlig hilsen Judith

Forside

Comments are closed.