Indtil sidste efterår har RFM som så mange andre klubber stillet et hvidt partytelt op, når der var brug for overdækning. En idé om, at klubben skulle have 2 nye telte med RFM logoer og ”løbe-fotos”, blev sidste år realiseret med et sponsorat fra Sparekassen Kronjylland.
Fotos i høj opløsning fra Jørgen Præsts og eget kamera foruden lidt gør-det-selv reproarbejde var alt, der skulle til for at få fremstillet teltene, der for første gang var opstillet med alle siderne sat på ved Fladbroløbet 2019.