Thy Halv Maraton = opvarmningen til Mols
Da jeg nåede frem, blev jeg hurtigt klar over at det havde regnet voldsomt deroppe. De havde stillet et kæmpestort partytelt op til nummerudlevering og opbevaring. Dette telt havde om natten fået i nabolaget af 10 cm vand i bunden og det havde de ikke oplevet før.
Ved hjælp af paller og andre remedier havde hjemmeværnet sørget for at værdiopbevaring og nummerudlevering var nogenlunde tørt. Men nu skinnede solen atter og det var til den varme side.
Kvæget nyder solen er brudt frem oven på nattens uvejr.
Der var cirka 170 til start på den halve, men der var distancer lige fra maraton til 5,2 kilometer og gåruter.
Efter vi var kommet godt afsted på nogle forholdsvist gode grusveje, kunne jeg se at nogle steder stod der blankt vand mellem træerne i granplantagerne, men det var jo mellem træerne, så pyt med det.
Men så begyndte der at komme skovstier, som var meget mudrede og efter 9 kilometer kom den store overraskelse på en markvej. Over et stykke på flere hundrede var der vand til over anklerne. Jeg valgte at løbe den lige vej igennem vandet, da det var umuligt at undgå det. Inde til venstre havde golfbanen ligeledes nogle meget store oversvømmede arealer. Så jeg fik lige fyldt et par størrelse 48 med vand. Omtalte markvej hedder i øvrigt Kvadderkjær!
Så gik det fornuftigt hjemad omkring Vandet Sø indtil 3 kilometer før mål, hvor jeg løb panden mod bakken op til Vester Vandet by eller det føltes i hvert fald sådan. Det gik stejlt opad 39 højdemeter med depot næsten ved toppen, så der blev drukket lidt ekstra der, inden jeg løb ned mod mål. Det blev 179 højdemeter i alt.
Efter løbet var der fint depot endda med rigtig god øl fra Thisted Bryghus.
Jeg var godt brugt, men glad efter denne mega oplevelse.
14 dage senere i smukt varmt sensommervejr.
Molsløbet ligner sig selv fra firserne, heldigvis.
Altid den tredje lørdag i september. De korte ruter er de samme som i firserne. Halvmaraton er jo noget nymodens, så indtil 2003 løb vi 20 km. Så den er ændret, men omkring de 17 km er den oprindelige rute. Ruterne her er ikke lavet for at sætte gode tider, men for nok mere for oplevelsen. Heldigvis er omklædningen ikke nær så gammel.
Sidst jeg løb halvmaraton til Mols løbet, var i 2004, så de sidste par år har jeg gået med tanken om at prøve den igen.
Da vejrudsigten lovede dejlige 15 til 16 grader meldte jeg mig til. Men det blev så til 21 – 22 grader fra en næsten skyfri himmel uden ret meget vind på løbsdagen. Jeg valgte at løbe på spare program fra starten og tage mig god tid til at drikke ved depoterne.
Efter at have løbet 11,4 km ruten i mange år havde jeg glemt, at på den halve er der nogen flere svære passager. Men oplevelsen er tilsvarende større. Som når man møder mennesker, der leder trafikken udenom en lille hugorm, der ligger og nyder det flotte vejr. Overalt dukker der fantastiske landskaber op, som er lige til postkort.
Et postkort foto fra Mols
Min spareplan gav ikke nogen god tid, men lidt oprejsning de sidste 5 km, hvor jeg begyndte at hente andre løbere. En af dem, jeg løb sammen med fra Trehøje, tabte 3 minutter til mig på de sidste 5 km, på trods af jeg havde et styrt, så det var en fed afslutning. 368 højdemeter blev det til. I mål mødte jeg Hans og Judith, som havde løbet 11,4. Ove havde valgt at udsætte sin halvmaraton debut til et mere almindeligt løb og det kan jeg godt forstå.
Fantastiske oplevelser begge to, men Mols løbet er stadig min favorit.